Torsdag startede KFUMs U10 (2006) allerede træningen klokken 15 med at se England-Wales i kantinen.
35 energiske spillere var mødt op, hvor de i indgangen skulle komme med et resultat af kampen. 15 af dem valgte 2-1 til England hvilket udfordrede trænerne med præmier – men det gik.
Billederne viser det larmende engagement, der var blandt spillerne.
Undervejs fik drengene lidt at spise og drikke. Tak til forældre og veteranerne for bidrag til dette.
Efter endt kamp i fjernsynet spillede U10 så selv sit EM på banerne, hvor det som så ofte altid ender med at tyskerne vinder til sidst.

Skriv et svar