Lørdag den 18. juni går ikke over i historien som den bedste KFUM-dag ever. Vi måtte sige farvel til Thomas Olsen efter en fantastisk flot karriere – og så var vi med til to Jyllandsserie-fester … men desværre var vi ikke selv midtpunktet til nogen af festerne.
Hjemme på Søholt skulle Serie 1 slutte godt af – og give Theo den perfekte afskedsgave. Selvom kampen var uden point-mæssig betydning, og KFUM stillede op uden Casper Røjkjær og Mathias Barthel i startopstillingen – så var der enighed om at vi skulle søge at forpurre Hasles oprykning til Jyllandsserien.
Hasle havde naturligvis et stort engagement, og det blev en tæt og lige 1. halvleg, der dog endte målløs.
Efter pausen kom KFUM godt ud, og kom foran 1-0 da bolden efter hjørnespark ved Christian Pedersen. Kort herefter fik Hasle en 10-minutters udvisning – så det så fint ud.
Men som så mange gange før i denne sæson, så faldt korthuset på kun 15-20 minutter, hvor Hasle til glæde for de mange medrejsende kunne bringe sig på 3-1 og oprykningskurs. Vor topscorer, og en af sæsonens bedste – Christian P – fik dog reduceret til 2-3 og bragt spænding ind til allersidst.
Men Hasle holdt hjem – og napper oprykningen til Jyllandsserien.
I Ringkøbing var der også oprykningsfest til Jyllandsserien – men også her var det vore modstandere der kunne fejre sig selv i champagne. Serie 1 damerne havde bragt sig i en gunstig situation i puljen – hvor de selv ville rykke op med sejr, men også kunne bruge uafgjort.
Her var spændingen dog hurtigt taget ud af kampen. Efter en halv times spil var KFUM-damerne bagud med 4-0!
Camilla Jensen, Anne Sofie Vase og Helene Kjørvel-Hansen (på straffen) fik alle scoret i kampens sidste time – men det blev kampen ikke tættere af, for Ringkøbing scorede i samme periode fire mål mere. 8-3 til Ringkøbing og så var KFUM atter den mutte deltager til en ‘opryknings-fest til Jyllandsserien’.

Skriv et svar