Torsdag aften sluttede forårssæsonen for Serie 4 holdet på udebane mod Silkeborg United. Det var nødvendigt med tre point, hvis vi skulle bevare det spinkle håb om oprykning, som en af de 12 bedste 2′ er i Serie 4 puljerne i Jylland.

Kampen startede skidt for KFUM som efter blot 10 minutters spil kommer bagud på et flot mål af United.

Målet kickstarter dog KFUM’erne, som langsomt men sikkert overtager kampen. Chancerne stod i den efterfølgende periode i kø, men på mirakuløs vis holdt United stand. I høj grad takket være deres målmand, som stod stærkt i dagens kamp.

Efter 30 minutter lykkes det dog endelig. Det blev 1-1 på en fornem aktion af Mads Kyndi.

Herefter troede mange at KFUM’erne var på rette vej og at føringsmålet blot var et spørgsmål om tid.
Men desværre nej. I stedet genetablerede United føringen.

Heldigvis kom KFUM denne gang hurtigt tilbage, og på det efterfølgende angreb – ganske kort før pausen – bragte Mikkel Banke bringe balance i regnskabet. 2-2.

Efter pausen var billedet det samme. KFUM holdet spillede fint og skabte utallige målchancer, men desværre blev de ikke udnyttet. Det var efterhånden svært at få øje på, hvem der skulle afgøre kampen til KFUMs fordel.

Men så med eet dukkede Kenni Schneidle op, og af to omgange bragte han KFUM i front med både 3-2 og 4-2. To super flotte scoringer af holdets højre back i kampen.

United var dog ikke færdige og med deres scoring til 3-4 med 13 minutter tilbage af kampen, blev det pludselig meget spændende!

Heldigvis holdt vi stand og sluttede dermed sæsonen af med den forventede sejr.
Dagens spiller var uden tvivl Kenni Schneidle, som leverede en flot – og vigtig – præstation.
Tilbage er nu blot, at vente, krydse fingre og så se om resultaterne flasker sig i de andre serie 4 puljer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *