Lørdag spiller førsteholdet sidste kamp i sæsonen, og kampen mod topholdet Hasle bliver samtidig afskedskamp for vor profil og assistent-træner Thomas Olsen. Thomas har haft stor betydning for KFUM og der er kun een måde at give ham en værdig afsked: Ved at besejre Hasle.

Så hvis Hasle kommer til Søholt med håbet om ‘en let sejr’, der kan sende dem i Jyllandsserien, så må de tro om. Lars Dahl har lovet at holdet vil gøre alt for at give Thomas den rette afsked.

Samtidig med at vi siger farvel og tak til Thomas Olsen, så kan der – næsten symbolsk – blive debut til endnu een af vore unge talentfulde 98’ere. Jacob Molbech er nemlig, efter to gode kampe i DBU pokalen, med i Serie 1-truppen for første gang.

Truppen til Thomas Olsens afskedskamp ser således ud:

Mikkel Dalgaard, Jacob Vestergaard, Casper Møller, Mathias Lindegaard, Søren Thomsen, Rasmus Damgaard, Thomas Olsen, Christian Pedersen, Casper Røjkjær, Johan Giehm, Christoffer Hoppe, Sebastian Smoljan, Bastian Skibsted og Jacob Molbech

Kom på Søholt og se Serie 1 slutte sæsonen af med at ødelægge oprykningen for Hasle – og vær med til at sige farvel og tak til Thomas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *