Søndag formiddag spillede KFUMs U19 årets sidste udekamp. Denne gang gik turen til Ikast, som blev besejret 8-0 på hjemmebane.

En let regn faldt, men ikke længe efter brød solen frem og en kamp under gode forhold kunne fløjtes i gang. Hjemmeholdet startede overraskende nok kampen ud med en chance der der kun lige gik forbi Mads Holm’s ene stolpe. Mads Holm, der var sendt i mål, da holdets normale målmand Mathias Ipsen har fået kyssesyge.

Ikast-chancen vækkede KFUM-mandskabet, der i starten mest af alt virkede til stadig at sove. Spillet blev nu presset frem på Ikast’ banehalvdel og et hjørnespark blev tildelt udeholdet. Et fremragende hjørnespark bliver sent i boksen, hvor Jacob Molbech til at forlængede bolden videre til Kasper Lynge som med strakt ben let kunne sende bolden i nettet og score kampens første mål.

Nu var der ikke længere tvivl om hvem der var tophold og hvem der var i bund, og ikke længe efter blev Bastian Skibsted spillet fri og han testede målmanden med et hårdt vristspark. Målmanden blokerede skuddet, men var ikke stand til at holde i bolden. Riposten faldt til Mads Andersen som med en inderside kunne trille bolden imellem både en forsvarer og målmandens ben.

Kort efter vandt KFUM et frispark i en farlig position. Ikast burde – ligesom vi andre – vide at disse dødbolde oftest chanceskabende, hvis ikke målgivende. Mads Andersen lavede to frisparksmål i den omvendte kamp – og Mads, som har et af Silkeborgs farligste venstre ben, gjorde det igen-igen-igen. Med kraft og skrue blev bolden sendt i højre hjørne af målet, og efter en refleksion på stolpen sejlede bolden i netmaskerne til 3-0. Endnu en fin kandidat til Årets Mål.

Et nu selvsikkert KFUM mandskab, med en 3 måls føring faldt ned i gear – og det udnyttede Ikast. KFUMs bagkæde der ellers havde stået stærkt og solidt hele kampen måtte se sig selv lukke et mål ind. Efter at have nægtet den første modstander skuddet, blev bolden flyttet videre til en mand i gul lige inde for feltets linjer. Med et vristspark sendte han bolden trillende i det lange hjørne og sikrede hermed en reduceringen – og halvlegs-stillingen 1-3.

Det slog dog ikke KFUM ud af den, og vores boys in white flyttede efter pausen atter spillet frem på banen. Her var det Bastian Skibsted til at vise sin skarphed, og sikre vedligeholdelsen af sin imponerende rekord på mindst eet mål per kamp. Efter at have rystet sin forsvarer af sig befandt han sig i en situation alene med målmanden. En situation og en chance som Bastian sjældent forspilder. Med et chip over keeperen blev føringen forøget nu til 1-4

Ikast formåede dog at genetablere lidt af spændingen ved at reducere til 2-4. Med målet blev også intensiteten øget, og ord, samt frispark blev udvekslet i stor stil blandt begge hold. Det resulterede i gult kort til Oliver Mølgaard, der 12 minutter før kick-off måtte traske utilfreds af banen.

KFUMs U19 holdt dog stand – og hentede de ventede tre point. På lørdag venter Sunds, og uafgjort er nok til reelt at sikre oprykningen til U19 Vest.

Ikast – Silkeborg KFUM 2-4 (1-3)
0-1: Kasper Lynge
0-2: Mads Andersen
0-3: Mads Andersen
1-3: Ikast
1-4: Bastian Skibsted
2-4: Ikast

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *