Det er heller ikke let at spille mod et hold, der er så sikre på eget spil, at de ikke engang spiller med en målmand. Nå, spøg til side. KFUM mangler som bekendt en målmand. Så KFUM stillede op med elleve markspillere ligesom sidste weekend. Og efter elleve minutter kunne markspiller Sejoin med målmandshandsker levere en halvliggende assist til en reel assist helt nede midt på modstandernes banehalvdel, hvor venstre kant Risvig leverede en perfekt assist ind til anfører Smitty ved bageste stolpe, så Smitty let kunne sætte den sikkert ind. 0-1.
Det var kort sagt en fuldt fortjent sejr.
Hvis man lige ser bort fra, at KFUM var under et relativt klart pres i store dele af kampen. Og at Horsens havde rigtigt mange skud på mål. Eller rettere skud i retning af mål, you know what I mean, skud over hegnet, skud til indkast osv. Der var mange skud, men når de endelig blev fyret af med styrke, så var de ikke tæt på. Og når de var på vej mellem stolperne, så lignede de snarere dårlige tilbagelægninger end egentlige skud på mål. Meget kan man sige om Horsens i dag, men skarpe det var de ikke.
Til gengæld lykkedes det for KFUM at lave endnu et flot gennemspil til endnu et mål til slut i kampen, hvor der dog var en 20 cm klokkeklar offside. Og til gengæld ligner KFUM efterhånden bare et hold, der hører til i DS. Selv under pres var der ofte ro på og fornuftigt spil tæt på eget mål. De fik tre points med hjem i dag. Og de er bare vigtige at have med videre til nedrykningsspillet. Det lykkedes ikke for KFUM at spille op til de fine takter fra de sidste to weekender. Men de lignede nu mest et solidt og velkonsolideret hold med en lidt dårlig dag, der har mere end gode muligheder for at blive i DS efter sommerferien.
Kantspiller Sejoin gjorde det endnu engang virkelig godt som målmand – og som 11 markspiller. Hvem ved, måske KFUM er ved at udvikle et nyt koncept: Drop målmanden og spil elleve mod ti? Spillerne valgte midterforsvarspiller Markus til kampens spiller. Markus spillede også, endnu en gang, en meget fin kamp. Markus er ikke stor eller fysisk stærk. Men han spiller superkøligt og klogt nede bag ved.
LJ

Er programmet for nedrykningsspillet på trapperne ???
Hej Leo.
Det er helt sikkert lige på trapperne;0)
Men modstanderne kender vi:
Fuglebakken, Nørresundby, Viby, VRI og Aalborg Freja.
Ude og hjemme – så 10 kampe i alt.
TAK for hurtigt svar, Jens ;;
Bliver spændende at følge det hårdtarbejdende unge hold i 10 vigtige finaler;;