Årets resterende program i Danmarksserien skubbes til 2021.

DBU har tirsdag eftermiddag orienteret DS-klubberne om at det resterende program i 2020 skubbes til 2021. Fra DBU-mailen:

Som følge af regeringens nye retningslinjer er Herre-DS udskudt. De resterende kampe i Herre-DS vil blive afviklet i starten af 2021. Nærmere kampprogram og datoplan følger”.

Der er et lille håb om at der kan afvikles kampe i 2020, men dels vil det kræve at regeringens restriktioner bliver ophævet ultimo november – dels vil det kræve at begge hold er indstillet på at spille kampen/kampene. Fra DBU-mailen:

I tilfælde af regeringens restriktioner ophæves med udgangen af november vil det være muligt, såfremt klubberne indbyrdes bliver enige herom, at afvikle de resterende kampe i slut november eller i december”.

For KFUM er det naturligvis ærgerligt! Vi er rigtig godt kørende – har været gode i samtlige 9 kampe vi har spillet – og er stadig ubesejret. Men vi satser naturligvis på at drengene er klar til at fortsætte det gode spil til foråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *