Silkeborg KFUM Elite har netop lavet aftale med Silkeborg IF og Silkeborg Kommune om at DS’ 13 hjemmekampe i sæsonen 2019-20 spilles på Jysk Park.
Som et resultat af, at samarbejdet med Silkeborg Kommune om et nyt mini-stadion til KFUMs kampe i landets 4. bedste række, først starter i august måned – og et mini-stadion tidligst kan stå klar i sommeren 2020 – så rykker Danmarksserien på Jysk Park for sæsonen 2019-20.
“Vi kan ikke byde vore egne spillere, publikum, sponsorer og udehold at vi – i Danmarksserien – spiller på en boldbane uden speaker-mulighed, uden siddepladser, uden ly/læ for vind og vejr – og uden fadøls-anlæg”, lyder det fra Holger Kristiansen.
“Vi vil allerhelst spille på vores eget intime mini-stadion tæt på klubhuset – så derfor satser vi på at det kun bliver i den kommende sæson, at vi lejer os ind hos SIF”.
Første hjemmekamp er blevet udsat – så oversigten over efterårets hjemmekampe ser således ud:
- Fredag den 23. august kl. 19.00 mod Skjold Sæby
- Tirsdag den 27. august kl. 19.30 mod VRI
- Fredag den 6. september kl. 19.00 mod Kjellerup
- Fredag den 20. september kl. 19.00 mod Nørresundby
- Fredag den 4. oktober kl. 19.00 mod Holstebro
- Fredag den 18. oktober kl. 19.00 mod Aarhus Fremad
- Fredag den 1. november kl. 19.00 mod Lyseng
Som det ses, så spiller 8600’s næstbedste fodbolldhold hjemmekampe i den nye sæson – fredag aften kl. 19.00. I modsat weekend af SIFs hjemmekampe.
Få de 7 hjemmekampe i kalenderen allerede nu!

Skriv et svar