Vi præsenterer hermed den første af en håndfuld nye KFUM-spillere forud for DS-sæsonen. 22-årige Mikkel Eriksen er en spiller vi længe har haft et godt øje til.

Første gang vi så Mikkel Eriksen kan vi ret let datere, for det var for 15 måneder siden – den 5. maj 2018. I JS1 mødte ubesejrede KFUM Vejle Boldklub i en topkamp på Søholt.

Og det der skulle ha’ været en appetizer for klubbens 100 års jubilæumsfest i Vestergade-hallen senere på dagen – endte med at blive vort eneste nederlag i opryknings-foråret. For en meget stærkt spillende Mikkel Eriksen skar igennem vor midtbane og forsvar som en kniv i smør – og var ene mand næsten manden bag VBs 4-2 sejr.

Det lykkedes os ikke at lokke Mikkel til KFUM i 2018 – men efter en længere udlandsrejse og en returnering til barndomsklubben i Brande er Mikkel nu klar til at tørne ud for KFUM – med nr. 8 på ryggen. Sponseret af Bygma.

Mikkel er en stærk box-til-box spiller, som både kan se og drive spillet fremad centralt på banen. Det var også disse kvaliteter der gav den unge spiller een officiel kamp for Vejles førstehold. En pokalkamp under ledelse af Sormani.

22-årige Mikkel Eriksen forventes at være een af de helt bærende kræfter i vort forsøg på at blande os i toppen af rækken.

Velkommen til Mikkel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *