KFUMs nykårede JS2-vindere vandt tirsdag aften en beskeden 1-0 sejr på Hammel Stadion i 6. runde af pokal-turneringen. I 7. runde venter en ‘gammel bekendt’ – nemlig Kvik Aalestrup.

KFUM startede opgøret mod Serie 3-mandskabet fra Hammel med stor overvægt i spil – og 2-3 farlige hjørnespark fra Casper Røjkjær var allerede indenfor de første 3-4 minutter ved at give KFUM den tidlige føring, der nok ville ha’ dræbt kampen allerede der.

Men langsomt fightede Hammel sig ind i kampen – og første halvlegs to største chancer tilfaldt faktisk underhundene fra Hammel. KFUM fik aldrig spredt spillet ud – og da Hammel stod dybt var det svært for vores offensive linje at trænge igennem.

Vi kom dog fint ud fra pausen – og fik også ret hurtigt scoret til 1-0 ved Sebastian Smoljan, der fra 12-14 meter satte bolden i kassen via den ene opstander. Man troede at det så var det første af mange mål … men sådan blev det ikke, og faktisk var Hammel heller ikke helt uden muligheder for at kunne presse os ud i en forlænget spilletid. Nu blev Seb (billedet) i stedet matchvinder – og vi gik planmæssigt videre til 7. runde af pokalturneringen. 

Her har vi i dag trukket Kvik Aalestrup fra Serie 2. KFUM var i efteråret i pulje med Kvik – men vi forlod Serie 1 hver sin vej, og selvom Kvik Aalestrup har en teoretisk chance for at spille sig tilbage til Serie 1 i sidste kamp i den kommende weekend, så er det mest sandsynlige at de slutter som nr. 2 eller 3. i Serie 2-kredsen.

KFUM spiller tirsdag kl. 19.00 på Hvam Stadion i Aalestrup.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.