Efter at måtte nøjes med uafgjort mod B74 tog 2. holdet revanche blot 48 timer senere, da lokalrivalerne fra SB blev slået 3-1. I forhold til torsdagens ærgerlige uafgjorte resultat var der få ændringer i truppen. Mathias Vestergaard, Christoffer Hoppe og Bastian Skibsted, erstattede henholdsvis Oliver Lydig, Kim Rau og Jonas Møllering.
Efter en dårlig start er SB ellers ikke kommet igang – og de havde faktisk ikke tabt en kamp siden vi slog dem i det omvendte opgør. Men nøjagtig som tilfældet var i torsdagens kamp, fik KFUM’ erne en fantastisk start på opgøret. Efter blot 3 minutters spil er Mads Kyndi alene igennem. Hans afslutning halvklares, men først på returen er Bastian Skibsted som ikke svigter. 1-0.
Blot 10 minutter senere er Bastian igen på færde i SB feltet. Den målfarlige herre svigter ikke, 2-0.
SB holdet virkede rystede, mens KFUM derimod havde mod på mere. Der var i flere omgange lige ved og næsten muligheder, som kunne have udbygget føringen, men det blev ved de 2-0. Efter en halv times spil rammes KFUM holdet af den første af ialt to advarsler. Perioden i undertal bliver dyr for KFUM holdet som pludselig presses langt tilbage på banen af SB. Og da de efter 35 min. spil reducere til 2-1, virkede KFUM holdet ramt. Man formår dog at afværge yderligere scoringer og med 11 mand tilbage i spil, bliver det igen bedre for KFUM.
Efter pausen er det to tændte hold der kommer ud. Hvad kampen i denne periode mangler i oplagte muligheder får den istedet i dueller og fysik. I en af disse dueller rammes KFUM holdet desværre igen af udvisning og må i de efterfølgende 10 minutter arbejder hårdt defensivt.
Heldigvis formår SB ikke at sætte samme tryk, som i første overtalsperiode, og med KFUM holdet tilbage i fuldtallig formation, formår man igen at arbejde sig ind i opgøret. Med 12 minutter tilbage falder afgørelsen. En flot pasning af Simon Hyldegaard ender hos Bastian. Han runder SB’ s keeper og kan med sit og holdets 3 scoring reelt lukker kampen. 3-1.
En god sejr på en varm dag, sikre KFUM vigtige point i toppen af rækken.
Efter kampen blev Bastian valgt som man of the match
Skriv et svar