Når KFUMs kommende Jyllandsserie hold starter optakten frem mod turneringsstarten bliver det med en aktiv landsholdsspiller i truppen.

Ny i klubben er nemlig Jannik Mehlsen, der både har spillet 2. divisionsfodbold i Kjellerup og i Aarhus Fremad. Men udover kvaliteterne på græs, er Jannik også een af Danmarks allerbedste Futsal-spillere.
jannick-dbu

Senest har Jannik været med DBUs Futsal-landshold i Sverige til et mini Nordisk mesterskab, hvor de på 5 dage spillede mod Sverige (2-2), Grønland (7-2), Norge (0-2) og Finland (1-5). Selvom det blev til to nederlag, så var det en stor personlig succes for Jannik – der udover godt spil også fik scoret sit første mål på landsholdet. 

Janniks spil var således godt nok til, at han – som den eneste vest for Storebælt – netop er udtaget til den 14-mandstrup, der i starten af januar skal til Kroatien og spille en optaktsturning – inden landsholdet til EM-kvalifikationen udtages.

EM kvalifikationen foregår i Cypern fra den 30. januar, hvor Danmark skal spille mod Cypern, Norge og Kosovo og spilles således på Janniks gamle hjemmebane. I efteråret 2015 spillede Jannik proffessionel klub-Futsal på Cypern. F

Jannik står noteret for 7 officielle landskampe. Vi krydser fingre for at Jannik leverer en god præstation i Kroatien, således at han kommer med til EM kval-kampene … også selvom han så nok må stå over træningsstarten den 28. januar.

 

Ét svar til “KFUM – nu med landsholdsspiller”

  1. Simon siger:

    Silkeborg KFUM bliver et hold som stryger igennem Jyllandserien med spiller som Jannik og Frank Hansen. Det bliver efterhånden et hold, man skal tag meget seriøst..

    Min ærlig mening er dog at Jannik bør blive i en klub på højere plan, det er for tidligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *