Godt Nytår til alle KFUM’ere!

… og mon ikke det bliver det? Altså et godt nyt år. Spændende bliver det i hvert fald når vi hejser flaget på Søholt den 28. januar og indleder året og sæsonen.

For med fire oprykninger i efteråret (de to bedste hold, U19 samt det bedste damehold), så har får vore bedste hold forhåbentlig vist at vi godt kan klare os en række højere. Samtidig har der været stor tilgang på både herre- og dame-siden det seneste år – således at vi formentlig også i 2017 befæster vor position som den største fodboldklub i kommunen (defineret som den med flest tilmeldte seniorhold).

nythaar1

I løbet af sæsonen fik undertegnede lovet, at de lange lokker røg, hvis vi rykkede op i Jyllandsserien. Og dagen inden nytårsaften sikrede assistent-træner Poulsen, at løftet blev indfriet.

Med vanlig no-nonsense blev saksen fundet frem, og klubbens hovedsponsor måtte se 1½ års hårvækst (sålænge det tog at rykke op) blive ofret.

nythaar2

Pga. halvårssæsonerne kan KFUMs førstehold tidligst rykke op i Danmarksserien i sommeren 2018, så nu er der heldigvis atter tid til at opbygge et langt garn igen.

Apropos et evt. forsøg på oprykning til Danmarksserien i 2018, så kan dette passende indgå i den forberedelse vi også skal igang med i 2017 – nemlig forberedelserne til klubbens 100 års jubilæum i 2018. Det kunne være smukt om vi kunne fejre jubilæet med at rykke op i den højeste række klubben har spillet i – i sine 100 år.

Det bliver forhåbentlig også i 2017 at vores nye/gamle opvisningsbane bliver etableret, så et spændende år venter.

Godt Nythår.

 

/Holger Kristiansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *