Da Silkeborg KFUM’s bedste kvindehold søndag d. 30/08 tog imod Hover/Ølstrup, var det med en jubilar på holdet. Anfører Betina Munch spillede nemlig sin kamp nummer 100 for klubbens førstehold, og hun optages dermed i Club 100.

Betina Munch har været et stort aktiv for KFUM i adskillige år, og vi er enormt glade for den indsats, hun yder i klubben – på banen som pålidelig anfører for vores bedste kvindehold og uden for banen som bestyrelsesmedlem og aktiv omkring blandt andet KFUM’s koncertarrangementer.

Betina Munch er den 17. kvinde, som optages i Club 100, klubbens liste over spillere med 100 kampe eller mere for klubbens førstehold. På kvindesiden toppes listen af Dorrit Nielsen, som er den eneste kvinde i KFUM, der har præsteret mere end 300 førsteholdskampe. Anne la Cour, Pia Brylle Hoffbech og Lene Nissen Olsen, der alle har spillet mere 250 førsteholdskampe, følger efter på listen.

Betina Munch er den første spiller på det nuværende førstehold, der opnår 100 førsteholdskampe.

På vegne af Silkeborg KFUM ønskes Betina et stort tillykke med det flotte jubilæum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *