Lørdag eftermiddag skulle Serie 4 endnu engang forsvare førerpositionen. Denne gang mod Silkeborg United.

Vejret viste sig frem på bedste vis og det lokkede en del tilskuere til KFUMs anlæg – og hvad tilskuerne ikke helt fik af mål til første holdets kamp – det kom her. Serie 4 vandt overlegent med hele 8-1.

Kampen startede godt for KFUM’erne, der efter blot 4 minutters spil bragte sig i front 1-0 på Philip Hags hovedstød tæt under mål. Ganske som ved førsteholdets føringsmål – betød det desværre at vi mistede farten, hvilket betød at Silkeborg United fik troen på at de kunne være med. Og efter 25 minutters spil udlignede de endda til 1-1.

Målet vækkede Serie 4’s førerhold en smule – og selvom det langt fra blev godt nok, fik man et dejligt føringsmål med 6 minutter tilbage af halvlegen. Jesper Jensen viste godt overblik og udplacerede sikkert United målmanden til 2-1.

Pausen bekom KFUM spillerne godt og efter små justeringer så både tilskuere og træner et langt mere tændt mandskab fra 2. halvlegs start.
I det 52 minut kanonerede Mikkel Banke bolden ind fra tæt hold til 3-1 – og det blev startskuddet til en større målfest.
Bare tre minutter senere scorede Philip Hag sit andet mål i kampen, og bragte KFUM på 4-1.
Fem minutter senere, i det 60 minut, ville Jesper Jensen også være dobbelt målscorer, så han sikrede 5-1 føringen.

Vi slap dog ikke speederen og i det 63 minut scorede Casper Møller direkte på hjørnespark til 6-1.
Herfra skulle tilskuerne vente endnu syv minutter, inden Rasmus Sort (billedet) i sin comeback kamp scorede til 7-1.
Martin Sørensen ville ikke stå tilbage, og i det 80. minut afsluttede han målfesten med KFUM’s ottende mål. En flot 2. halvleg, hvor holdet løftede niveauet på samtlige parametre.

“En tilfreds træner kunne efter kampen konstatere, at selvom ikke alt var lige kønt, så løste holdet opgaven, hvor mange især i 2. halvleg, gjorde det godt”.

Fidusen gik til Philip Hag, som med hårdt arbejde og to scoringer i dag, gjorde sit til at det lykkedes for holdet idag. Men dejligt også at se, at Jesper Jensen er ved at finde målformen – og at Rasmus Sort kom tilbage.

Silkeborg KFUM – Silkeborg United 8-1 (2-1)
1-0 Philip Hag 4′
1-1 Silkeborg United 25′
2-1 Jesper Jensen 39′
3-1 Mikkel Banke 52′
4-1 Philip Hag 55′
5-1 Jesper Jensen 60′
6-1 Casper Møller 63′
7-1 Rasmus Sort 70′
8-1 Martin Sørensen 80′

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *