Det var revanche tid for KFUMs Serie 4, da de lørdag eftermiddag hjemme tog mod Sorring/Låsby. Langt de fleste kunne uden tvivl huske det omvendte opgør, hvor man noget skuffende tabte 2-1.

Til dagens kamp var der igen ændringer i forhold til tirsdagens kamp mod Silkeborg United. Noget der naturligvis er et 2. holds lod.
Ude af truppen var Henrik Hedegaard, Sebastian Smoljan, Ulrik Pedersen, Mathias Bengtsson samt Kenni Schneidle, imens der var et glædeligt gensyn med Kim Rau og Tony Christiansen samt debut til Niklas Nørbo og sidst men ikke mindst comeback til træner Carsten Overgård.

Det viste sig dog hurtigt at det var et langt bedre mandskab fra Sorring/Låsby, som KFUM holdet var oppe imod. Generelt havde vi svært ved at skabe sammenhæng i spillet i kampens første 45 minutter. Der manglede fart og energi – og det betød at Sorring/Låsby i flere omgange lykkedes med tingene. Heldigvis stod forsvaret ganske fint, og havde godt styr på de situationer der opstod.

Efter 20 minutters spil kom der endelig en af de situationer som 2. holdet søger: Martin Sørensen udnyttede sin fart og gled forbi både forsvar og keeper. 1-0. Det resultat holder også til pausen, selvom vi måtte stå igennem en periode i undertal, da Carsten Overgård præsenteres for en advarsel.

Efter pausen blev billedet en anelse bedre, set med KFUM briller.

Spillet fik en smule mere struktur, og der var mere sammenhæng i de ting man foretog sig på banen. Generelt kom man også til flere muligheder og det virkede længe som om KFUM skulle fordoble føringen. Og det skete så også efter 65 minutter på en frisparksscoring af Carsten Overgård.

Det var nu svært at se Sorring/ Låsby kommer tilbage i kampen. End ikke en ny periode i overtal kunne ændre billedet for Sorring/Låsby, da Niklas Nørbo blev ramt af en advarsel. Men igen stod KFUM godt igennem undertalsperioden.

Nørbo nåede kun at få ganske kort tid tilbage på banen efter udvisningen, men det viste sig at være nok for ham, til på sikker vis at score KFUM holdets tredje mål. 3-0.

Ganske kort efter fløjtede dommeren kampen af, og det lykkedes altså, trods alt, på en dag hvor der var bump på vejen, undertalsperioder og skader til truppen.

“Som træner er jeg tilfreds med, at vi i dagens kamp formår at lukke godt ned. Jeg var efter kampen fint tilfreds med de defensive aktioner”, lød det fra træner Carsten Overgård, der var ubeskeden nok til selv at hente fidusen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *