Med et chokerende nederlag på 6-1 (hvilket også var pauseføringen!) gik KFUMs førstehold fuldstændig ned lørdag i Tilst til TST.
Nederlaget kom på bagkanten af et 2-0 nederlag til SB, og der var således en forventning i klubben om at førsteholdet gik ud og rejste sig mod bundproppen i rækken. Men alt andet skete. Allerede midtvejs i 1. halvleg var KFUM bagud med 4-0 – og havde vel reelt allerede tabt kampen dér.
KFUM har nu lukket 15 mål ind i 5 kampe, og med kun 6 point i 5 kampen, skal førsteholdet stik mod forventning kigge sig over skulderen for ikke at komme i nedrykningsfare. Al snak om oprykning til Jyllandsserien i dette forår kan i hvert fald godt forstumme.
Nederlaget var det største i mere end fire år. Ikke siden et kæmpenederlag på 7-0 til Ikast fS i marts 2012 har førsteholdet været i nærheden af sådan en lussing. Og dengang i 2012 var det til det suveræne tophold, der også endte med at rykke op – mens det denne gang var til bundholdet i Pulje 8, som selv efter gårsdagens kæmpe-sejr ligger sidst i rækken.
Skriv et svar