Det blev en sløj start på april måned for KFUM, da vi i weekenden spillede tre kampe uden at vinde.
Kun U19 mandskabet fik point, mens der var nederlag til både Serie 1 og Serie 4. Skuffende for begge mandskaber, der begge håber på at kunne spille med om oprykningspladsen.
Førsteholdet måtte neje sig lørdag da BMI i Buskelund besejrede KFUM med 3-1. Vi fik en rigtig dårlig start, da vi kom bagud allerede efter et minuts spil. Selvom vi kom tilbage i kampen, og kampens yngste spiller – KFUMs unge Johan Giehm – fik udlignet til 1-1, så var det atter op-ad-bakke da BMI fik scoret til 2-1 lige inden pausen. Desværre blev der ikke lagt nok tryk på BMI i 2. halvleg – og århusianerne kunne så til allersidst cementere sejren.
1-3 blev også resultatet da 2. holdet søndag tog imod topholdet Kjellerup. Også her scorede udeholdet deres andet mål kort før pausen. Hvilket betød at Carsten Overgaard måtte forcere så meget i 2. halvleg at han selv måtte træde til. Det blev også til en reducering – kun for at se Kjellerup lukke kampen kort før tid.
Vi må op på hesten igen i næste weekend!

Skriv et svar