Weekendens eneste lyspunkt var, at vore stærke U19 drenge stadig kan kalde sig ubesejret!
Siden KFUM tilmeldte sig i U19 rækken sidste sommer har vi endnu ikke tabt en turneringskamp. Det holdt dog hårdt denne gang, da vi skulle langt hen i kampen inden udligningen til 2-2 mod FC Fredericia var en realitet.
KFUM kom godt fra land da Kasper Thule efter 10 minutters spil tog en lang dribletur, som endte med at han blev nedlagt i straffesparksfeltet. “Mads A“, råbte JJ fra sidelinjen med tankerne på at Bastian ved et straffespark mod Kolding Nord i træningsturneringen Panenka-chippede bolden lige ind i handskerne på keeperen. Beskeden om hvem der skulle sparke blev dog enten ikke hørt – eller “forward-ignoreret” – af KFUMs topscorer, for han tog hurtigt bolden – og satte den i nettet til 1-0.
FC Fredericia var dog et ganske godt mandskab, der – ligesom Kolt-Hasselager i sidste uge – gav os god modstand. Efter 25 minutter trækker deres venstre kant to træk ind i banen og sendte flot bolden i maskerne modsat. Et flot mål.
Lige inden pausen blev KFUM decimeret da Kasper Madsen fik 10 minutter, her kom Fredericia til et par chancer – det farligste ramte tværribben.
I starten af 2. halvleg fik KFUM en gylden mulighed for at bringe sig i front – for så snart Madsen var tilbage på banen var vi nemlig 11 mod 9 i ca. 6 minutter – et resultat af FCF’s lidt aggressive start på halvlegen.
Der var gode skudmuligheder til både Bastian Skibsted og Mads Andersen, men vi fik ikke scoret, og da de røde fra Fredericia så var blevet fuldtallige, så kom de i stedet på 2-1. Det var dog ikke et mål som KFUM-forsvaret og målmand Jonas Matthiesen vil være så glade for – da det var et frispark helt ude ved sidelinjen, der som indlæg fik lov til at sejle forbi alle … og ind i mål.
Keeper Matthiesen gjorde det dog godt kort efter, da han holdt KFUM inde i kampen ved at plukke en Fredericia-friløber, og i stedet kunne Jacob Molbech næsten lave en kopi af af Thule’s dribletur fra kampens start – også Molle blev nedlagt. Og atter trådte Bastian frem og nettede. Til slutresultatet 2-2.
Silkeborg KFUM – FC Fredericia 2-2 (1-1)
1-0 Bastian Skibsted, straffe
1-1 FCF
1-2 FCF
2-2 Bastian Skibsted, straffe
KFUM: Jonas Matthiesen – Matias Busk (Simon Grand, 46.), Mathias Bengtsson (anfører), Kasper Lynge, Oliver Mølgaard (Kalle Leth, 46.) – Kasper Madsen, Kasper Thule Bach, Mads Andersen, Mads Holm Johnsen (Shahab Abdulleh, 65), Jacob Molbech – Bastian Skibsted

Skriv et svar