Trænerteamet på Silkeborg KFUM’s 1. hold (Oldboys) kan med lethed skrive kronisk migræne på CV’et, for lazarettet for den ca. 50 mand store trup er næsten overfyldt.
Så det kommer faktisk som en kærkommen håndsrækning, at sæsonen nu er slut – tilbage venter kun kampene mod Restaurant Flammen 21/10 samt den årlige julefrokost 11/12, hvorefter egen læge igen skal konsulteres og udskrive diverse recepter.
Alene i ugen om til holdets sidste kamp mod Kragelund tikkede afbudene ind – kreativiteten på afbuddene er efterhånden også nået nye højder:
- En lille ting i baglåret
- Nyresten
- Min kiropraktor siger nej
- Afbud uden nærmere årsag
Ja selv dommeren er nu 2 x i streg ikke dukket op i Kragelund – han er nok bange for at det smitter, det som truppen i KFUM er ramt af…
Så til dagens kamp var Ole trukket i dommertøjet og det gik fremragende – i 1. halvleg…..
Resultaterne ville, at KFUM med en sejr ville rykke op – og der har været en del snakke om, om dette rent faktisk var i de aldrende spilleres interesse – men idet vi går op i fair play, så spiller vi for at vinde HVER GANG, så må resten klares af ham deroppe!
Kampen bølgede frem og tilbage – og heldigvis lignede spillet fuldstændig sig selv – momentvis gode ting, men størstedelen af de 2 x 35 min er ren lidelse, elendighed og alibi – og mest af alt et krampagtigt forsøg på at undgå stemmer (kampens dårligste spiller)…
Og skylden for det dårlige spil – ja der skal de højere magter nok spørges igen – man fik ihvertfald ved flere lejligheder lyst til at spørge vorherre, hvorfor ens medspillere var SÅ dårlige?
Armene blev slået ud – som Jesus på korset – men lige lidt hjalp det!
Slutresultatet blev 4-4 og dermed er alt i spil – vi kan slutte 1’er eller 2’er … ham deroppe bestemmer, hvor det ender!
Da stemmerne skulle tælles op, var der igen bibelske referencer – men sejren gik til unge Tony med TH…..skarpt forfulgt af den lidt ældre Tony uden TH….
GOD BEDRING TIL ALLE KFUM’ERE!!!!

Skriv et svar