Silkeborg KFUM’s Oldboys har en fantastisk kultur – når der er kampfri uge, så indtages der i fællesskab stegt flæsk på Ålekroen eller lignende – det sociale er altid i fokus.

Og drillerierne står i kø, så snart nogle skulle stikke næsen bare en smule frem – således blev en uskyldig sætning denne aften i Gjern, pludseligt til stor morskab for alle – og den tvivlsomme ære af at blive “kampens spiller” = have øl med næste gang, var tæt på at skifte hænder.

Uretfærdigt? Næh….

Men kampens spiller blev “Gelbe Tømrer” – som til trods for stor hovedrysten, fik en af de klareste gule kort i nyere tider – hverken VAR eller andet havde omstødt den kendelse;0)

Nåh – men tilbage til spillet – kampen her til aften, blev som overskriften afslørede, spillet i Gjern.

KFUM var for en gangs skyld tålmodige med bolden og det hjalp at regnen SILEDE NED – det betød at trøjerne og shortsene blev helt kropsnære og støvlerne endnu tungere end vanligt!

En flot assist af keeperen betød dog, at en raket-angriber blev sendt i dybden – og 1-0 ved pausen en realitet.

Kampbilledet ændrede sig ikke i 2.halvleg og idet 2-0 er den farligste føring, så ventede KFUM klogt med at få den i kassen, indtil allersidste angreb, hvor endnu en stærk dødboldskombination blev udført til perfektion.

2-0 – og hygge/drillerier i omklædningen stod på menuen!

Næste uge står den smørrebrød og Champions League i KFUM….nåh ja og vi skal vist også spille en kamp inden!!!

Iøvrigt ligner det traditionen tro at Old Boys vinder B-rækken…som de plejer;0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *