Silkeborg KFUM’s ældste ungdomshold befinder sig i U13 Piger, hvor vi dette forår har haft så mange medlemstilgange, at vi stiller med 2 x 8 mands hold i DGI-rækkerne.
Kammeratskabet er efterhånden blevet enormt stærkt på denne årgang – og vi håber at det vil fortsætte de næste år, så vi forhåbentligt allerede i 2026 betræder 11-mands-banen!
De 2 hold er placeret I forskellige puljer – og dette tilgodeser den gode udvikling hos den enkelte spiller, så der er mere tid på banen med bolden og mindre tid på sidelinien.
Den ekstra store mængde spilletid har også betydet nogle lidt mere svingende resultater – da det er hårdt at løbe 2 x 30 min – det kan alle der har prøvet det, snakke med om!
Kombiner dette med at pigerne er nået en alder, hvor sko og tøj bliver for småt til hver 4. træning ;0)
De udvikler sig på alle fronter! Og de gør det godt!
Men denne aften i Thorning blev der fortjent sat 3 point på kontoen – en flot 7-2 sejr blev kørt i hus, med mange forskellige målscorere – og vi kan vist roligt sige, at der var en chance eller 10, der blev forpasset;0)
Men vi gør fortsat meget ud af, at alle skal have en god oplevelse – også modstanderne, så vi trak os stille og roligt tilbage og gav mere plads på banen, så Thorning også kunne opleve succes med at have bolden og score.

Skriv et svar