Da skolerne gik på en velfortjent sommerferie, slog Silkeborg KFUM traditionen tro dørerne op til DGI Fodboldskole – dette i uge 27 – fra mandag til fredag.

Ca. 20 trænere og 2 ledere havde afsat en uge af deres sommerferie til at give de ca. 160 fodboldglade børn en stor oplevelse – og det var lige præcis hvad de fik.

Vejret holdt, pånær et enkelt, stort, tordenbrag – hvor vi lige fik testet klubhuskapaciteten – med alle børn og voksne i ly.

Der blev spillet masser af fodbold, leget en masse lege – grint, jublet, trøstet og bundet snørrebånd.

Vi har igennem årerne forfinet konceptet mere og mere – og seneste idé var at udvide kioskmulighederne , således vi i år kunne tilbyde SLUSH-ICE i KFUM-FARVER!

Børnene vi har på vores fodboldskole er dejligt begejstrede og bakkede i høj grad op om det nye initiativ.

Tusind tak til alle deltagere, forældre, sponsorere, trænere og ledere – for at gøre denne fodboldskole endnu bedre end den sidst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *