Silkeborg KFUM’s kvinder fortsætter dominansen i DGI’s B-række og har indtil videre fejet alt modstand af banen, hvis vi ser bort fra de første 2 kampe, hvor 10-15-20 års rust skulle bankes af.
De første 2 kampe var mod henholdsvis Sorring – hvor man indledte med at spille 4-4, men hvor returen endte 6-1….og så et såkaldt hængeparti med Herning KFUM, som besejrede Silkeborgs ditto med 4-2 i det første opgør.
Så det var en flok sultne, og hævngerrige kvinder der kom dryssende til Herning denne tirsdag aften.
For mange er involveret i trænergerningen i Silkeborg KFUM om tirsdagen på vores ungdomshold, så kl. 19 manglede der fortsat en målmand på holdet – men med hjulspin på parkeringspladsen, så nåede vi at få alle med.
Vanen tro, så kombinerede KFUM sig flot igennem modstanderens forsvar og det var kun grundet en flot målmandsindsats, at KFUM ikke førte med flere mål ved pausen.
Herning fik scoret et par flotte mål, men lige før pausefløjtet fik KFUM udbytte af endnu en flot dødboldsvariant, så stilligen var 3-2 til OS.
2. halvleg stod fraset ganske få momenter på total dominans fra Silkeborg KFUM’s side, vi løb ganske enkelt de nødvendige meter – og kombinerede mere end vi “slåssede” – og det var fuld fortjent, at det sidste søm blev smadret i kisten til 4-2!
Kampens spiller blev Sofia – en spiller som ikke har været med helt fra start, men som flot er hoppet på toget – og tager flot del af spillet, også denne aften i Herning!!!
Der mangler kun 3 kampe af turneringen, og Silkeborg KFUM har gode kort på hånden ift. at vinde puljen – og det er som en bonus heller ikke overraskende, at der er flere spillere der henvender sig og vil være en del af vores succes!
Vi må se om vi lukker nogle handler i sommerens transfermarkede!


Skriv et svar