![](https://silkeborgkfum.dk/wp-content/uploads/2024/12/IMG_4668-1024x768.jpg)
I en tid hvor tilbudene bliver flere og flere – og hvor digitale fristelser ligeledes lokker, så er det skønt at noget traditionelt og simpelt kan skabe glæde for så mange – både for ung og for gammel.
Under introduktionen, fra den rutinerede klubmand Leo, blev det nævnt, at denne tradition gik ca. 50 år tilbage – og netop derfor var det dejligt at Veteranafdelingen endnu engang bød på Banko, Amerikansk Lotteri og lidt til maven/ganen.
Tilslutningen var flot denne aften med ca. 75 deltagere – hvor de yngste var 11 år og de ældste var godt 50 år;0)
Rundt ved bordene var der linet op med drikkelse og godter og som en galophest, der var klar til at tage fronten fra start, blev tallene sendt ud i lokalerne i en fart, der ikke lod nogle sidde og småsove;0)
16 runder med først én række, efterfulgt at hele pladen fuld, medførte at 16 ænder samt diverse flotte præmier blev delt ud…..og i pausen mellem de 2 halvlege, blev yderligere flotte præmier med lokalt islæt givet til vinderne.
Tusind tak for et fantastisk arrangement til alle der bidrog!!!
Vi ses igen til næste år – 1. mandag i december – 19:30!!!
Nedenfor ses billedet af en af Silkeborg KFUM’s U15 Drenge – der tog hjem med 2 ænder og en masse sidegevinster, så mundvigene vendte i den grad opad.
![](https://silkeborgkfum.dk/wp-content/uploads/2024/12/IMG_6076-edited.jpg)
Skriv et svar