Give Avis har interviewet Give Fremads træner, Gert Hougaard, efter KFUMs sejr på Søholt.

“Det er fuldt fortjent, at Silkeborg vinder den her kamp. Det er et godt hold, som er rigtig godt besat på langt de fleste pladser. Men når det er sagt, kan jeg godt få øje på pointmuligheder for os i denne her kamp. Vi har flere gode tilløb til muligheder, og selv om jeg ikke er tilhænger af at tale om spillere, der IKKE er med, er jeg sikker på, at vi med Søren Knutzen (skadet, red.) på banen ville kunne have gjort mere ondt på dem”, vurderede Gert Hougaard efter kampen.

Træneren fortalte lokal-avisen, at kampen var ‘gratis’, og at han brugte den til at prøve forskellige nye taktiske tiltag af. Bl.a. startede man 2. halvleg i en ren 4-4-2 opstilling med to deciderede angribere.

“Kampen var jo sådan set gratis for os. Vi kan ikke nå noget i denne sæson, så det er fint at forsøge de her udviklingsting med holdet mod de helt gode modstandere. Vi fik testet nogle ting, og det kan vi så arbejde videre med”, forklarede Hougaard til Give Avis.

Det kan Give så passende gøre mod Hornsyld, som er deres næste kamp.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *