U14 Drenge fra Silkeborg KFUM spillede denne søndag deres 3. kamp i denne uge, da de på udebane mødte Gødvad.

Vi savner at komme lidt tilbage til træningsbanen, da der er en del ting på blokken, som vi gerne vil hjem og øve – især set i lyset af nogle store nederlag (mod bedre modstandere).

Indledningen sad Gødvad på, men stik imod spil og chancer, var det KFUM der efter det flotteste opspil bragte sig foran 0-1. Bolden blev fra centralt hold spillet ud til kanten – et flot indlæg fra kanten blev tæmmet og en medspiller blev spillet fri til skud – og bum – 0-1.

Mindst lige så flot var målet til 0-2….og det lykkedes faktisk KFUM-drengene at få et endnu flottere mål skudt i mål, men desværre dømte den meget dygtige dommer offside.

Selvtilliden lyste ud af KFUM-drengene, men Gødvad kæmpede sig flot tilbage i kampen. Vi var desværre hele tiden et skridt bagud og blev meget boldjagtende, istedet for at læse spillet og løbe hen, hvor vi vidste de ville spille bolden hen.

Resultatet blev 3-2 ved pausen til Gødvad.

Og desværre er der så en tendens, når vi er bagud – så tager vi som regel tingene i egen hånd, istedet for at spille det spil vi er bedst til, nemlig holdspillet. Så driblingerne blev for mange, afleveringerne for korte og samspillet for lidt. I momenter fandt KFUM samspillet frem og så blev det farligt.

Det blev dog kun til en enkelt reducering, så slutresultatet blev 5-3 til Gødvad – fuldt fortjent.

Nu sidder jeg så i et hjørne af klubhuset og er glad og stolt alligevel – hvorfor? Fordi jeg er omgivet af glade drenge, der spiller Playstation, spiller bordtennis, spiller Uno, spiller kort, spiller Teqball og spiller fodbold!!! Inden vi om 2 timer sammen skal se landskamp, drikke sodavand og spise hotdogs!

Sammenholdet og stemningen er fantastisk på tværs af kulturer og baggrund! Alt sammen med det samme udgangspunkt – fodbolden og SILKEBORG KFUM!!!

5 svar til “En hård men lærerig uge er slut…”

  1. Bjarne Jensen siger:

    Et stort tillykke med sejren drenge og fortsæt i samme stil så vil I nå meget langt rigtig flot af jer

    • Jens Maae siger:

      Hej Bjarne – tak for din besked….desværre tabte drengene kampen 3-5, men humøret er stadigt højt!

  2. Leo Christensen siger:

    TILLYKKE med sejren knægte ;;
    Dejligt at I mødes i klubhuset og ser
    landskamp sammen ;;
    Vi ses/høres i Jysk Park på tirsdag ;;

    • Jens Maae siger:

      Hej Leo – tak for din besked….desværre tabte drengene kampen 3-5, men humøret er stadigt højt!
      Vi ses i Jysk Park!!!

      • Leo Christensen siger:

        UPS ;;
        Men uanset sejr eller nederlag er du/I med
        til at skabe en go`kultur blandt de unge
        mennesker i vores klub ;;
        TAK;;

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *