Som dreng fik jeg altid at vide, at det ikke var nogen skam at tabe til nogen, der var bedre end én selv.
Og det var netop hvad der skete for Silkeborg KFUM’s U 14 hold, da de mandag d. 4/9 hjemme mødte det absolutte tophold fra FC Skanderborg.
FC Skanderborg havde i foråret fået fratrukket nogle point, hvorfor de her i efteråret var at finde i Liga 4, hvor de indtil videre har gjort rent bord og efter vinterpausen igen er at finde i Liga 3.
KFUM-drengene blev fra første fløjt mødt med meget meget flot spil og flotte afslutninger, men som kampen skred frem, arbejdede de sig bedre og bedre ind i kampen. Men så snart at drengene fik lidt fat, så blev endnu en genialitet hentet op af værktøjskassen fra FC Skanderborg.
I pausen skulle der pumpes ny energi, mod og selvtillid ind i drengene – de spillede faktisk en flot 1.halvleg, men var fortjent bagud hele 0-5. Vi blev derfor enige om at nulstille kampen og forsøge at skabe et bedre resultat i 2.halvleg end i 1.
Og med oprejst pande arbejdede drengene stenhårdt videre – både med lovlige midler, og til tider også med ulovlige, så vi også prøvede at få en advarsel og 2 straffespark imod os.
Da kampen blev fløjtet af var målet nået, nemlig en forbedring af resultatet fra 1.halvelg – nederlaget var dog klart og fortjent: 1-7
Der venter U14-drengene en hård uge – torsdag venter endnu en hård hård opgave, når de hjemme tager imod FC Silkeborg i pokalturneringen. FC Silkeborg spiller til dagligt i Liga 3.
Og søndag møder drengene på udebane Gødvad – 3 kampe på en uge!
Skriv et svar