FC Djursland meldte tre timer før kickoff fra til søndagens kamp i Grenå. Spillerne sad i bussen i Silkeborg og var klar til at køre til Djursland og hente tre point i sidste grundspils-kamp.

Oprykningsspillet til divisionerne skal begynde på lørdag, men KFUM og en række andre klubber har fået et sportsligt og/eller administrativt hængeparti fordi klubber har aflyst kampe pga. corona.

22. marts – inden kickoff på forårets hektiske program – skrev DBU således i propositionen for afviklingen:

Smitte i en trup: Det er vigtigt at klubberne overholder protokollerne og de generelle retningslinjer, da en hel trup ellers hurtigt vil være nødsaget til at gå i isolation, hvis alle i truppen kan kategoriseres som være nærkontakt til en person der får konstateret Covid-19. Klubberne bedes være opmærksom på, at såfremt der opstår Covid-19 tilfælde i en trup, så har klubben ikke krav på at få flyttet deres kamp. Klubben skal i et sådan tilfælde gå i dialog med modstanderholdet, for at undersøge hvorvidt der kan finde en ny dato for kampafviklingen. Så vidt det er muligt ønskes turneringen afviklet på banen fremfor skrivebordet, og DBU opfordrer derfor til fleksibilitet klubberne imellem, hvis Covid-19 rammer en trup, men jo længere vi kommer hen i turneringen kan det blive svært at genplacere kampen, hvorfor en klub kan blive nødsaget til at spille med de til rådighed værende spillere”.

Så da FC Djursland meldte ind at hele truppen er i nærkontakt har vi jo kun kunnet tolke det på den måde at de ikke har overholdt protokollerne om afstand i bus og ved omklædning mv.

Vi mener ikke at kampen kan spilles i denne uge, hvorfor vi har henstillet til DBU at vi vinder kampen på skrivebordet. For vi mener jo at FC Djursland i går måtte spille kampen med de ‘til rådighed værende spillere‘.

Mere følger forhåbentlig i løbet af dagen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *