Vi fik revanche mod Kjellerup! I en god fodboldkamp med to gode hold – og to stærke målmænd – vandt vi 1-0 på Bjerget.

KFUMs bedste mandskab havde ikke været i action i 22 dage – men det var ikke til at se, for de første 15 minutter tilhørte os. 100%.

Vi sad på kampen, pressede – og kom til en række gode muligheder. Vor defensiv stod højt – midtbanen pressede godt – og Mikkel Frandsen, Rasmus Lysdal og Thomas Bejder voldte Kjellerup-forsvaret store problemer.

Det afgørende mål kom allerede efter 10 minutter. Den tidligere Kjellerup-spiller Henrik Hykkelbjerg fandt Thomas Bejder der gled igennem og lobbede bolden over Kjellerups debuterende polske målmand Krzysztof Baran. 1-0 – og vi fik heldigvis resultat af vor gode start.

Første halvleg tilhørte os – også selvom vi senere i halvlegen overlod mere spil til Kjellerup. De gule fra 8620 havde stort set kun een større mulighed i de første 45 minutter – og det ville ikke have været ufortjent, hvis vi var kommet på 2-0 tre minutter før pause-theen. Bejder blev sendt til baglinjen, og han lavede et perfekt cut-back til vor topscorer Rasmus Lysdal, der fyrede af. Den nye polske KIF-målmand diskede dog op med en verdensklasse-redning – og derfor måtte vi gå til pausen med en 1-0 føring.

Om vi tillod Kjellerup mere spil i 2. halvleg – eller om de gule pressede ekstra på – vides ikke. Men billedet i 2. halvleg blev at Kjellerup jagtede udligningen.

Den hed sikkert 65-35 i spil-posssion til Kjellerup i 2. halvleg men vi stod stærkt defensivt. KIF kom dog til et par gode muligheder – men her viste Morten Bisgaard stor klasse. Det er ingen tilfældighed at Morten og KFUM-forsvaret er rækkens stærkeste. Kun 5 mål har vi lukket ind i vores første 8 kampe!

Derfor var der heller ikke noget at gøre. Vi tog en uhyre vigtig sejr! Ikke nok med at vi bragte os på førstepladsen i puljen (da Lyseng tabte), vi bragte os også 7 point foran et dygtigt Kjellerup-mandskab.

En god fodboldkamp mellem to gode hold – med to gode målmænd endte med en dejlig sejr.

Fredag er vi klar igen. Her kommer Pione Sistos barndomsklub Tjørring på besøg.

Kjellerup IF – Silkeborg KFUM 0-1 (0-1)
0-1 Thomas Bejder (10)

Silkeborg KFUM: Morten Bisgaard, Tobias Olesen, Dennis Flinta, Jannik Videbæk, Alexander Klein (79. Jesper Broberg), Henrik Brodersen, Mikkel Eriksen, Henrik Hykkelbjerg, Mikkel Frandsen, Rasmus Lysdal (90. Morten Pedersen), Thomas Bejder (85. Stefan Stojilkovic)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *