Johan Giehm har smidt KFUM-håndklædet. Efter fem år takker Johan af. Idræt på Universitetet, en flytning til Aarhus – og et svagt venstre knæ betyder at det desværre bliver til et KFUM-farvel

Johan har været med i samtlige 5 år vi har kørt projektet: ‘Vejen mod oprykning til 2. division”. Kun afbrudt af en slem korsbånds-skade og et par perioder i sne og på hav.

Johan var i det første talentfulde kuld vi fik fra SIF. Sammen med Bastian Skibsted, Jacob Molbech, Kasper Thule og Mads Andersen kom Johan til KFUM i 2015 – og de kom alle til at spille en stor rolle i vores første oprykninger.

Johan har haft det svært med sit venstre knæ lige siden korsbåndsskaden ude mod Fuglebakken for 3 år siden. Johan skal læse Idræt på Universitetet, og vi krydser fingre både for Johan – og for hans venstre knæ 🙂

Det har været svært for Johan helt at ryste sin knæskade af sig – så de senere år har det været svært at få et kontinuerligt forløb. Alligevel har Johan – som 22 årig – altså allerede spillet 62 førsteholdskampe i KFUM

Kære Johan tak for din indsats i vore mange oprykninger de sidste fem år. Alt godt fremover …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *