Alt breddefodbold i foråret er aflyst.
Kun 2. division og Danmarksserien kender endnu ikke sin skæbne.
Efter fase 2 åbningen i går, hvor Superligaen og 1. division fik lov til at blive genoptaget, stod det samtidigt klart at der ikke bliver noget breddefodbold i foråret.
DBU har derfor i dag udsendt meddelelse om at alle bredde-hold og turneringer i foråret er aflyst. Dermed bliver foråret 2020 – det forsømte fodbold-forår.
Alle breddeklubberne kan – når man ikke var med i fase 2 – naturligvis ikke nå at få afviklet nok kampe til at give en retfærdig afvikling. Det er specielt ærgerligt for vort stærke unge Serie 2 mandskab, der helt sikkert ville have spillet med om oprykning til Serie 1.
De to eneste hænge-partier i dansk fodbold er nu 2. division og Danmarksserien. Disse to ligaer er jo – i modsætning til turneringerne under DBU Jylland – kun ca. midtvejs i turneringen, hvilket jo gør det umuligt at at nå i mål med den fulde turnering i juni måned.
DBU har dog mulighed for at forlænge både 2D og DS sæsonen. Ligesom man jo har muligheden for bare at spille de 5 kampe i grundspillet for 2. division og de 4 kampe som DS mangler for at have mødt alle hold to gange.
Mere følger …
Skriv et svar