Det er med stor glæde, at vi i dag kan præsentere en stærk erstatning for Mads Markfoged. Den nye nr. 1 i KFUM hedder Morten Bisgaard, og kommer fra Aarhus Fremad.

Efter at det blev åbenbart, at Markfogeds arbejds-, bolig- og familie-situation ikke var holdbar på den lange bane – har det sportslige udvalg under Elite afdelingen kigget på kvalificerede arvtagere.

Og Morten Bisgaard var et af de allerførste navne vi havde på bordet. Efter at topholdet i 2. division vest (Aarhus Fremad) lejede den islandske U21 målmand i FC Midtjylland blev det svært for Morten at få divisionskampe. I efteråret har Bisgaard således kun spillet een 2. divisionskamp (3-1 sejr ude over Ringkøbing – i en periode med landsholdsfodbold). Derudover har den stærke målmand været henvist til bænken – og til kampe på Fremads DS-mandskab.

Her har vore angribere desværre selv måtte erfare, hvor dygtig Morten er. I 2-2 kampen på Jysk Park spillede 23-årige Morten Bisgaard stærkt – og reddede helt fantastisk et skud fra Nicolai Johansen fra 5-8 meters afstand.

“Morten er en ung målmand vi har fulgt i efteråret og som vi tror vil passe godt ind hos os”, lyder det fra KFUMs cheftræner Thomas Loft.

“Han er dedikeret og topmotiveret for at blive endnu bedre, og har stor lyst til at træne. Han har været kampafgørende i en del kampe for Århus Fremad DS”, fortsætter DS-træneren.

Velkommen til Morten.

Morten Bisgaards karriere
2013-14 U19 Liga i AaB
2015-16 Reserve-keeper i Thisted (2. div)
2017-18 Lystrup (DS)
2019 Aarhus Fremad (2. div & DS)
2020 Silkeborg KFUM

Morten Bisgård
Morten Bisgaard fra hans tid som U19 Liga målmand i AaB (foto: AaB)

Relateret:
Læs også: Stor tak til Markfoged!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *