Lørdag den 26. september er der et spændende triple-program i vente på KFUMs baner på Søholt.
Først tager KFUMs talenter i kvalifikationen til U19 Vest imod Ikast fS. Det er den første kamp i puljen, som også indeholder Sunds og Lem. Vi formoder, at Ikast fS er den sværeste af de tre modstandere, så det er lidt en nøglekamp vi åbner med. Kom og støt U19-drengene kl. 11.00.
Efter en tur i Idrætshuset er vi klar til ‘hovedkampen’ når Serie 1 kl. 13.30 møder SKS. Kammeraterne slider lidt hårdere for at få pointene i denne sæson, men vi ved, at de altid er klar når de møder KFUM. Så der er risiko/chance for en spændende kamp, hvor vi helst skal op på hesten igen efter sidste weekends 3-4 nederlag i Grindsted.
Når førsteholdet forhåbentlig har fået 3 point i hus kan man atter nå en tur i klubhuset inden man skal gøre sig klar til sidste kamp på programmet: Serie 1-pigernes vigtige kamp mod Ringkøbing. Al snak om nedrykning kan pakkes langt væk når pigerne – efter to gode kampe mod Silkeborg Seminarium – også slår Ringkøbing. Kampen har kick-off kl. 16.00.
Vi ses på KFUM til følgende triple-program:
11.00 U19 drenge 1. Silkeborg KFUM – Ikast fS
13.30 Serie 1 herrer. Silkeborg KFUM – Silkeborg Kammeraterne
16.00 Serie 1 kvinder. Silkeborg KFUM – Ringkøbing
Flot hjemmeside ;;
Godt med omtale af kommende kampe.
Kan ikke komme på Søholt lørdag ;;
Held og Lykke med kampene ;;