Nye vinde blæser ind over vor gamle hæderkronede klub.

Som de fleste ved, er der nye ambitiøse planer for de kommende år for vort 1. hold – planer der også betyder oprykninger for 2. og 3. holdet. Der er også nye – kontinuerlige – planer om at have et stærkt U19 mandskab. Og vi har også fået et nyt og skarpere logo, som I alle kan se ophængt på klubhuset.

Nu har vi også fået en ny hjemmeside. Som matcher vores klub her i 2015 – kun tre år inden vort 100 års jubilæum.

Vi vil forsøge at sørge for at der fremover kommer mange flere Nyheder end du har været vant til. Du vil fast kunne læse kampreferater fra Serie 1 og U19, men også holde dig orienteret om hvordan det går pigernes Serie 1, samt på vort 2. og 3. hold. Og hvordan det ellers går i klubben.

Du vil også – under Billeder – visuelt kunne følge med – via de store foto-serier som vor hof-fotograf, Peter Leth, fortsat vil lave.

Og så præsenterer vi alle spillere i klubben. Fra Veteranerne over Serie 1 og helt ned til U6. Vi mangler stadig, at alle spillere bliver fotograferet foran klub-logoet på klubhuset. Men det er vi i fuld sving med at få dette på plads.

God fornøjelse med hjemmesiden. Husk at den også fungerer godt mobil og tablet, så du kan tjekke den ud overalt

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *