KFUMs Jyllandsserie-mandskab har begyndt træningen frem mod det spændende efterår, som meget gerne skulle resultere i en Top4-placering – og dermed en plads i JS1 til foråret.
Det bliver en pæn hård første uge for JS-mandskabet, som træner mandag, tirsdag og torsdag – og spiller kamp mod Viborg FFs Danmarksserie-hold på lørdag.
Træningen tirsdag var under ledelse af Ove Christensen – og der var et par sæt lunger eller to der havde brug for en opladning efter træningen.
Udover Nicolai Johansen og Mads Markfoged har vi set tre nye ansigter her i opstarten. Ruben Møller Nielsen, som har været i USA og spille college-fodbold, Tobias Perto, som kommer fra SIFs U19-mandskab og så en tysk prøvespiller, Jannik Rolfes. Desværre har vi måttet sige farvel til Lars Erik Pleh – men det ligner alligevel, at Lars Dahl og Christopher Poulsen i efteråret får den måske stærkeste førsteholdstrup, der nogensinde har været i klubben.
Skriv et svar