I august måned var det planen at kommunen skulle sætte spaden i jorden, og starte med at anlægge KFUMs nye stadion/opvisningsbane. Banen, som pga. motorvejsbyggeriet har været flyttet, var planlagt til at stå klar på set samme placering som den ‘gamle’ bane på Søholt Parkvej i august 2018.

Dét arbejde er imidlertid blevet udsat. På grund af … digesvaler!

Digesvaler har nemlig bygget rede i den jordvold som Vejdirektoratet har ladet ligge deroppe – og nu kan kommunen ikke gå igang med banen før svalerne, helt bogstaveligt, flyver fra reden! Det gør de først i september måned, så projektet med at få vor nye banen/stadion klar i jubilæums-året 2018 kan godt komme under pres, da banen skal ligge ca. 1 år fra den er lagt ud til den kan bruges.

Svalerne kommer til Danmark – og Søholt – omkring 1. maj, og kan nå to kuld unger i løbet af en sommer, inden de stikker næsen mod Afrika igen i april. Fantastisk gæstfrihed fra Silkeborg Kommune, sådan at lægge jordbunker til besøget … nogen gange er det bedre at være svale end fodboldspiller 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *