Onsdag kl. 19.00 indleder KFUMs JS2 mandskab den sidste tredje-del af forårssæsonen. Det sker, når vi på Søholt, byder velkommen til rækkens førerhold DGL 2000.
DGL, som står for ‘Den Gale Loge’, blev stiftet af nogle venner i år 2000 – og på 17 år har de spillet holdet op i Jyllandsserien. Og lige nu fører DGL faktisk JS2 pulje 4. Vinder KFUM onsdag aften går vi dog forbi – og sætter os på førstepladsen.
I den modsatte kamp i Århus/Tilst var vi både heldige og uheldige. Vi var heldige med ikke at være bagud 2-0 efter 1. halvleg – til gengæld var vi også uheldige med at vores 2-1 føring ikke blev holdt hjem. DGL er et stærkt og godt organiseret mandskab, og specielt i 1. halvleg havde vi det svært.
“Skal vi have 3 point, så er det vigtigt at vi spiller med stor energi – og så skal vi score på vores chancer”, lyder det fra Lars Dahl forud for opgøret.
Og netop målscoringen har svigtet lidt i den mellemste tredjedel af turneringen. I de første 4 kampe i sæsonen lavede vi 16 mål – svarende til 4 mål i snit. I de seneste 4 kampe (den mellemste del) har vi bare lavet 4 mål – svarende til 1 mål i snit. Nu indleder vi den sidste trejdedel – så det må godt ske med lidt KFUM-mål.
Til at score målene har Lars Dahl blandt andet Sebastian Smoljan og Søren Philipp (billedet) tilbage i truppen, som ser således ud:
1-Mikkel Dalgaard
2-Christopher Poulsen
3-Mathias Lindegaard
4-Mads Andersen
5-Jacob Molbech
7-Christian Pedersen
8-Casper Røjkjær
9-Mathias Barthel
10-Sebastian Smoljan
12-Jannik Mehlsen
15-Søren Philipp
18-Kasper Thule
20-Frank Hansen
23-Lars Erik Pleh
Vi ses på Søholt/White Hart Lane!

Skriv et svar