Silkeborg KFUM’s serie 3 mandskab hentede lørdag eftermiddag en storsejr ude mod Resenbro.

I forhold til sidste weekends sejr over Hammel var der kun få ændringer. Ændringer som blandt andet betød at Jannik Mehlsen var blandt de 14 spillere i lørdagens sejr. Han fik sat en tyk streg under hans høje niveau i de 90 minutter mod Resenbro.

Jannik skulle blot bruge 2 minutter på banen, før han viste stor klasse. Et kort træk ind i banen og en hård flad afslutning levner ingen chancer for Resenbros keeper. 1-0. Efter 7 minutters spil, var det Lars Erik Pleh’ s tur til at komme på tavlen. En bold havner for Lars’ fødder i feltet og han svigter ikke. 2-0. Efter et kvarter er Jannik så tilbage i rollen som målscorer, 3-0. Efter 21 min. var det så Peter ” Pøl ” Pedersens tur til at komme på tavlen 4-0.

Der var stor forskel på de to hold i dagens kamp og med yderligere 3 scoringer inden pausen ved Lars Erik Pleh (5-0, 28 min) Peter “Pøl” Pedersen (6-0, 39 min.) Jannik (7-0, 40 min.) var kampen forlængst afgjort.

I 2. halvleg fortsatte KFUM dominansen med yderligere 4 scoringer. Først kan Mikkel Lajgaard i det 65 min. bringe KFUM på 8-0., dernæst kan Martin Sørensen med scoringer i det 77 min. og det 82 min. bringe holdet på 9-1 og 10-1. Og til sidst kan Lars Erik Pleh med sin tredje scoring sikre slutresultatet 11-1. Eneste ærgelse træner Carsten Overgaard er dog Resenbros scoring til 8-1 midtvejs i 2. halvleg, hvor vi desværre ikke får afvist godt nok. Men det ændrer trods alt stadigvæk ikke på billedet af en kamp, som vi kontrollerede og dominerede fra start til slut.

Efter kampen kunne Jannik fortjent lade sig hylde som kampens spiller. Med 3 mål og 4 assists satte han tyk streg under hans mange kvaliteter og høje niveau.

Resenbro – Silkeborg KFUM 1-11 (0-7)
0-1 Jannik Mehlsen (2)
0-2 Lars Erik Pleh (7)
0-3 Jannik Mehlsen (15)
0-4 Peter Pøl Pedersen (21)
0-5 Lars Erik Pleh (28)
0-6 Peter Pøl Pedersen (39)
0-7 Jannik Mehlsen (40)
0-8 Mikkel Lajgaard (65)
1-8 Resenbro
1-9 Martin Sørensen (77)
1-10 Martin Sørensen (82)
1-11 Lars Erik Pleh (90)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *