Et afbudsramt KFUM-hold måtte lørdag lægge ryg til en snitter på 8-0 i første træningskamp i Viborg.
Pga. arbejde, vinterferie og andre forhold havde Lars fået hele 10 afbud (Casper Røjkjær, Søren Philipp, Frank Hansen, Seb Smoljan, Christian Pedersen, Mads Andersen, Johan Giehm, Lars Pleh, Luca Palmisano og Bastian Skibsted) til den første træningskamp mod Viborg FF’s JS1-hold.
Dermed blev kampen aldrig en reel test for vort kommende JS-hold, men naturligvis kom der nogle kilometer i benene – ligesom Lars fik set nogle fra det næste kuld U19-spillere, blandt andet Simon Grøn-Iversen.
Der var perioder, hvor vi spillede godt nok med – men generelt var det en alt for svær en opgave for vort på dagen decimerede mandskab.
“Det så allerede svært ud da vi kørte fra Silkeborg”, lød det fra Lars Dahl efter kampen. “Men derfor ærgrer jeg mig alligevel over de sidste 15 minutter, hvor vi var lidt i opløsning, og de scorede 4 mål”.
“Det var ikke så sjovt – fodbold er sjovest når man vinder. Men nu er vi igang”.
KFUM startede kampen mod Viborg således:
Mikkel Dalgaard – Jacob Molbech, Christopher Poulsen, Mathias Lindegaard, Simon Grøn-Iversen – Christoffer Hoppe, Mathias Barthel, Kasper Thule, Jannik Mehlsen, Kim Rau – Rasmus Sort.
På bænken: Kasper Madsen, Anders Frandsen og Henrik Dudek

Skriv et svar