Efter tirsdagens uafgjorte resultat hjemme mod Engesvang Fremad, var der lørdag brug for at komme tilbage på sporet for serie 4 holdet.
Der var dog ikke meget der i optakten indikerede at holdet ville få lette arbejdsbetingelser, da afbud, sygdom, karantæner og skader tvang holdet til en del ændringer. I forhold til tirsdagens opgør var der efterårs-debut til Lars Dahl, Bjørn Mark, Samuel Nielsen, Carsten Overgård, Kim Rau samt U19 målmanden Jonas Matthiesen.
Kampen startede på trods, af et KFUM mandskab med blot 10 spillere klar til start, ganske fornuftigt. Således kunne Lars Erik Pleh efter blot 2 minutter bringe KFUM holdet på 1-0. Drømmestart for KFUM og godt at se at Lars Erik Pleh, fortsatte hvor han slap i sidste runde, med endnu en scoring.
Billedet var generelt at KFUM holdet forsøgte at sætte spillet, mens Funder holdet lå og lurede på kontramulighederne. Netop sådan en opstod efter 15 minutters spil og dermed 1-1. Bare 10 minutter senere var Funder tæt på igen, men Jonas i målet fik lukket godt ned for chancen. Vi spillede dog generelt en ok første halvleg og der var i flere tilfælde optræk til chancer, det var dog en langskudsperle fra Casper Møller der efter 30 minutter sikrede KFUM føringsmålet til 2-1.
Denne føring holdt til pausen, hvor man overordnet set, kunne konstatere at vi gjorde det fornuftig på trods af de mange ændringer.
2. halvleg startede godt. Efter 7 minutters spil kunne Lars Erik Pleh påny passere Funder keeperen – 3-1. Fornemmelsen var også at vi var tæt på en yderligere scoring i en god periode, men i stedet erstattes det af et gult kort til debutanten Samuel Nielsen efter en times spil.
Det efterfølgende undertal løste KFUM holdet dog fint, selvom Funder fik mere spil.
Jacob Meyer lukkede – med sin debutscoring i KFUM trøjen – til 4-1 faktisk kampen. Funder punkterede og først kunne en anden debutant, Samuel Nielsen, score til 5-1 i det 83. minut sikre 5-1 målet, hvorefter Lars Erik Pleh på et dagens flotteste angreb lukkede kampen med sit tredje mål. 6-1.
Efter kampen kunne Lars Erik Pleh fortjent lade sig hylde som kampens KFUM’ er, med hele 8 stemmer. 5 mål i to kampe er ganske imponerende af den unge mand, som knoklede hårdt i front i dagens kamp.
“Men derudover kunne en tilfreds træner efter kampen konstatere, at det var en god holdindsats der lå til grund for den vigtige udebanesejr.”

Skriv et svar