Så er tiden inde. Vi er klar til i 1. runde af DBU Pokalen, at byde velkommen til Brabrand på favoritternes kirkegård … på Søholt.
Vi har over sommeren vundet fire meget overbevisende sejre mod Jyllandsserie-mandskaber. 2x over Tjørring – først i DBU Pokalen (5-1) og senest i sidste uge (4-0), 1x over Ikast (4-0) og så også over Lemming (4-2) – også i DBU Pokalen.
Derfor er det fuldt fortjent, at vi har fået denne spændende optakt til sæsonen, hvor det bliver spændende at se, hvor langt vi er fra den styrke som et tophold i 2. division, som Brabrand, besidder.
Brabrand kom godt fra start da de, i første turneringskamp i fredags, slog lokalrivalerne fra VSK Aarhus (det gamle Skovbakken) med 3-0. Med mål blandt andet af den gamle Superliga-angriber Kenan Hajdarevic og deres nye spiller fra Skive, Ruben Nygaard.
Kom på Søholt og støt drengene i kampen mod at nå pokal-miraklet. Der er kick-off kl. 18.30, og cheftræner Lars Dahl (billedet) har udtaget følgende trup:
Mikkel Dalgaard
Christopher Poulsen
Jacob Vestergaard
Casper Møller
Nicklas Nørbo
Johan Giehm
Christian Pedersen
Casper Røjkjær
Mathias Barthel
Sebastian Smoljan
Jonas Porse
Søren Philipp
Mads Andersen
Jacob Molbech
Jesper Torp
Gustav Pors Olesen
Uanset hvordan det går i aften mod Brabrand – så har drengene spillet en fantastisk pokal-turnering. Kom og støt dem – og send dem samtidig godt igang med turneringen, som starter på fredag ude mod Viborg Søndermarken.

Skriv et svar