Sports Udvalget har fundet afløseren for Thomas Olsen, der som bekendt overgår til Oldboys afdelingen til den kommende sæson.

Valget som ny assistent-træner er faldet på den tidligere Viborg-, Silkeborg- og FC Midtjylland-spiller Christopher Poulsen.

“Jeg glæder mig virkelig til at være med i KFUM-projektet”, siger Christopher Poulsen.

Christopher, som netop i sommer har stillet Superliga-støvlerne på hylden, har siden 2002 spillet i alt 414 (!!) 1. holds kampe i de tre midtjyske klubber (195 i SIF, 145 i VFF og 74 i FCM). Derudover fik Christopher også to A-landsholdskampe. Debuten kom i 2008 da han i en venskabskamp mod Spanien blev skiftet ind efter en lille time.

“Vi er stolte og glade over at Christopher har villet være med i vores projekt i KFUM”, lyder det fra Holger Kristiansen i Sports Udvalget.

“Helt som det var tilfældet med Thomas Olsen har det primære job været at finde en assistent træner, som også kan hjælpe med til at føre taktikken og motivationen ud på banen. Som spillende assistent-træner. Så i den henseende betragter jeg Christopher som noget af et scoop”.

Serie 1 har trænings-opstart på tirsdag i næste uge, og dermed er træner-teamet på plads, og klar til en ny og spændende sæson.

“Jeg glæder mig mega-meget”, siger Lars Dahl.

“Jeg er sikker på at Christopher både kan komme med et frisk pust og nye input. Normalt er jeg kun i samme klub i to år – men med Christopher på holdet bliver det helt sikkert også et frisk input til mig”

Første gang det nye træner-team kommer i action i en kamp der betyder noget bliver opgøret mod 2. divisionsklubben Brabrand, som KFUM møder i 1. runde af Pokalen den 9. august. Første-runde-kampen mod MorsØ FC er nemlig flyttet til tirsdag den 23. august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *