De lokale unioner har afleveret DBU Pokalen til DBU – og i dag trækkes så 1. runde af den nationale pokalturnering, og KFUM er et af de 96 hold der er i hatten.

I hatten er:
– 60 hold fra lokalunionernes indledende runder
– 24 hold fra forårets KanalSport Division (2. division)
– 10 hold fra forårets Bet25 Liga (1. division)
– 2 hold fra forårets ALKA Superliga
I alt 96 hold

Blandt samtlige 96 hold er der 7 hold der er lavere rangeret end KFUM, heriblandt det profilerede TV-hold Græsrødderne.

1. runde er programsat i dagene tirsdag den 9. august og onsdag den 10. august. Begge dage kl. 18.30. Kampene kan dog blive ændret efter ønske fra TV. Holdene er inddelt efter geografiske kriterier i fem puljer.

Lavest rangerende hold har hjemmebane, og det er holdenes rangering i foråret, som er gældende. Ved lige rangering har det først trukne hold hjemmebane.

KFUM er i Jylland-Midt-puljen, hvor der er 18 hold, og det er blandt disse at vi kl. 12.15 i dag den 23. juni finder vores modstander:

Silkeborg KFUM (Serie 1)
Tarm IF (Serie 1)
Christiansbjerg IF (JS2)
Brædstrup IF (JS1)
Vatanspor (JS1 – nu DS)
FC Skanderborg (DS)
Holstebro (DS)
Lyseng (DS)
Kjellerup (DS – nu 2. div)
Lystrup (DS)
Ringkøbing (DS)
Aabyhøj (DS – nu JS)
Brabrand (2. div)
Odder (2. div)
VSK Aarhus (2. div)
Aarhus Fremad (1. div)
AC Horsens (1. div – nu Superliga)
Hobro (Superliga – nu 1. div)

Tarm, Christiansbjerg og Brædstrup er nok de sportsligt bedste mens et besøg af enten Bo Henriksen (AC Horsens) eller Ove Pedersen (Hobro) kunne være ganske sjovt. Der er også mulighed for et sjovt lokal-drama mod Kjellerups 2. divisionshold, eller hvad med et søskende-opgør mod Odder fra 2.division, hvor Bastian Skibsted har mulighed for at møde sin storebror Simon.

Kampene spilles som nævnt den 9. eller 10. august, og med mindre vi trækker Tarm, og Tarm trækkes først – så bliver kampen spillet på Søholt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *