Det blev en noget blandet lørdag på KFUM. 3 kampe og 1-1-1: 1 sejr, 1 uafgjort og 1 nederlag

Sejren kom i hus i allersidste kamp-sekund lørdag, da Carsten Overgaards tropper i overtiden sikrede sig den første sejr. Helt som forudsagt tidligere på ugen, så lå der flere point og ventede til Serie 4-mandskabet, der efter en point-mæssig sløv start nu er i gang. For afslutningen af kampen mod Funder må ha’ givet selvtillid. 10 minutter før slut er man nede 2-3 – så er en 4-3 sejr virkelig noget der kan bygges på. Se referat her.

U19 fik også gang i point-høsten igen da de i mesterrækken (Vest) spillede 1-1 hjemme mod Horsens FC. Drengene – og træner Jacob Jensen – var dog ikke tilfredse med det uafgjorte resultat, og måler man på oplagte målchancer, så burde vi også have grundlagt en sikker sejr. Allerede i første halvleg. I stedet måtte vi vente på føringsmålet til 2. halvleg, hvor Jacob Molbech blev væltet i det kriminelle felt – og selv sikkert konverterede fra 11-meter-pletten (billedet).

Horsens FC’s udligning kom desværre efter lidt fejlslagne beslutninger i vore bagerste rækker, hvilket kun gjorde følelsen af, at det burde have været 3 point, endnu større. Men drengene er på vej tilbage.

Nederlaget er beskrevet andetsteds på siden og faldt desværre i kampen mod ærkerivalerne i Serie 1: SB. Førsteholdet har nu 2 sejre og 2 nederlag efter de første 4 kampe, og selvom puljen er tæt, så er det ikke helt det udbytte Lars Dahl og Co. havde satset på. Der bliver arbejdet videre – og mon ikke Serie 1 rejser sig igen allerede den kommende uge, hvor modstanderen hedder Tilst.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *