Lørdag kl. 13.30 spiller Serie 1 mod Jyllandsserie-nedrykkerne fra Kjellerup.
På forhånd var KFUM og Kjellerup – i hvert fald af bookmakeren Bet25 – udråbt til at være de to favoritter til oprykning fra Serie 1 Pulje 8. Men efter KFUMs nederlag til BMI og Kjellerups nederlag til Hasle, så virker puljen piv-åben.
Derfor er kampen på ‘Bjerget’ i Kjellerup i morgen naturligvis meget vigtig.
“Jeg forventer en hård og spændende kamp – hvor vi vil gøre alt for at komme på rette kurs igen, efter nederlaget i sidste weekend,” lyder det fra cheftræner Lars Dahl.
“Jeg er sikker på at vi ser et tændt KFUM hold imorgen”.
Lars Dahl tager pga. kampens vigtighed 16 spillere med til Kjellerup. Også fordi enkelte spillere slider med småskader. De 16 spillere:
Mikkel Dalgaard, Søren Thomsen, Jacob Vestergaard, Nicklas Nørbo, Casper Møller, Thomas Olsen, Johan Giehm, Christian Pedersen, Casper Røjkjær, Kim Rau, Sebastian Smoljan, Øzgur Mercan,
Christoffer Hoppe, Rasmus Damgaard, Mathias Barthel og Søren Philipp.

Skriv et svar