I efteråret var der to rækker imellem søndagens mandskaber i Serie 4s sæson-åbner: Kjellerups 3. hold spillede i Serie 3 og rykkede ned, mens vort 2. hold, som bekendt er rykket op fra Serie 5.
Da 2. holdet har været uden kamp-træning de to seneste weekender, er det en spændt træner, der ser frem mod søndagens opgør:
“Vi ser frem til at møde en af puljens formodet stærkeste modstander fra Kjellerup IF, som i efteråret havde Serie 3 status”, siger Carsten Overgaard.
“Da det er Kjellerups tredje bedste hold kan det umiddelbart være svært at indstille sig på hvad de kommer til kampen med rent taktisk. Men ser man på den første kamp, som de overbevisende vandt, er der ingen tvivl om at vi skal være klar på en opgave, hvor vi i perioder vil komme under pres”.
“Omvendt er jeg særdeles spændt på at se hvordan min trup formår at løse opgaven i en kamp, hvor der er “rigtige” point på spil. Det er klart at vi får glæde af nogle af de dygtige spillere, som er en del af førsteholds-truppen, og suppleret med en række dygtige og arbejdsomme spillere som har arbejdet hårdt til mine træningspas, er det uden tvivl et hold der er villig til at investere energi, vilje og engagement.
Alle tre er vigtige parameter i forsøget på at komme godt fra land”, siger Carsten, som samtidig opfordrer alle til at komme på Søholt på søndag kl. 16.00 for at støtte 2. holdet.
Truppen til kampen mod Kjellerup, ser som følgende:
1. Gustav Porse
2. Henrik Hedegaard
3. Mathias Lindegaard
4. Bjørn Mark
5. Michael Duun
6. Martin Sørensen
7. Mikkel Banke
8. Mikkel Lajgaard
9. Jonas Møllering
10. Rasmus Damgaard
11. Glenn Nørregaard
12. Tobias Hoppe
13. Ulrik Pedersen
14. Tony Christiansen
Skriv et svar