Først og fremmest: Stor cadeau og tak til de forældre, som troppede op til gårsdagens stævne med det noget så våde vejr – det var en fornøjelse
Pigerne gjorde rigtig god figur til et stævne vi næppe glemmer lige foreløbigt.
Første kamp mod Helsted blev en noget nervøs affære, hvor vi ikke rigtig fandt de ting fra værktøjskassen, som vi ellers har lagt i den over de seneste mange uger, hvilket resulterede i et smalt nederlag på 1-0. Heldigvis fandt vi langt mere af det genkendelige gode spil i kampene mod Resenbro og Virklund, hvilket kastede to sejre af sig på henholdsvis 2-0 og 1-0
I semifinalen mødte vi igen Resenbro og denne gang kunne vi ikke finde en vinder over de 18 minutters kamp. Vi havde flere muligheder, men må også rose Resenbros keeper for at diske op med flere pragtredninger. Derfor skulle vi straffekonkurrence – tre skud til hver. Agnes, Merga og Payah fik ansvaret og alle tre leverede stensikre skud fra pletten! Alligevel kan vi ikke sige andet end at Emma var dronningen af straffesparkskonkurrencen. Efter første spark, som Resenbro scorede på, var det tydeligt, at Emma kæmpede med det store pres. Et pres vi slet ikke har kunnet øve, for ingen havde forventet scenariet. Og så gjorde hun det fandeme (ja undskyld mit franske) – hun gik simpelthen ind og nappede Resenbros andet forsøg helt oppe under overliggeren! Til stor jubel! Sikke en refleks! En absolut uovertruffen præstation! Det var et minde til gemmebogen – tror vi alle stod med stolthed efter den semifinale!
Finalen taber vi 2-0, men uden at vi var dårlige – Helsted var nok bare lige det bedre. Men vi kæmpede og kæmpede alt hvad vi kunne efter en lang dag i regn.
Og igen – andenpladsen gav også en pokal, så nu kommer den flot til også at pryde trofæskabet i KFUM
Sikke en søndag med fodbold, hygge, dårligt vejr og drama for alle pengene!


Skriv et svar