Torsdag aften var vores serie 4 i aktion imod Mariehøj Kammeraterne, hvor mange U19 spillere fik senior erfaring samtidigt med at nogle af vores unge seniorer fik gode minutter i benene.
En kamp hvor fokus var at turde spille fodbold langs jorden med mange pasninger på få berøringer.
Det lykkedes vi godt med i langt størstedelen af kampen.
Maksym fra seniorafdelingen fik sin officielle debut og var vel banens bedste spiller.
Han er en spiller som er kommet til fra Ukraine, og det er tydeligt at han er godt skolet.
Han har en enorm motor, kan løbe mange høj-intense meter, vandt mange dueller og bandt spillet virkelig godt sammen.
Derudover gjorde de mange U19 spillere en god figur, hvor Alexander Fiil spillede alle de centrale pladser og var som anfører også med til at styre spillet og holde flot fast i bolden for os.
Vi fik sat nogle flotte angreb sammen som førte til mål af Anton Cillius, krydret med en langskudsperle fra Johannes, som gik hele vejen i mål.
Det blev dog lidt for spændende til sidst da en forsvarsfejl og misforståelse førte til et reduceringsmål til 2-2 i det 88’ minut.
De unge KFUM’ere gav dog ikke op, men svarede derimod lynhurtigt igen og scorede i 90’ minut til kampens resultat 3-2. Målet blev sat ind af Sebastian Knudsen.
Stort tilykke!!!

Skriv et svar