11 kampe. 11-mands. 11 nederlag. 0 point.
Det var udgangspunktet, da KFUM’s U14 Piger onsdag aften løb på banen mod Kjellerup. Men selvom resultaterne ikke har været med pigerne siden skiftet til 11-mandsfodbold, har én ting aldrig manglet: det gode humør.
For det er tydeligt, at pigerne ikke kun kommer i KFUM for fodbolden. De kommer i mindst lige så høj grad for fællesskabet, kammeratskabet og alle de gode oplevelser sammen.
Men denne onsdag skulle der altså forsøges at sætte en stopper for den kedelige statistik.
Modstanderen var Kjellerup – et hold, der i deres to første kampe havde sendt KFUM’s tidligere “overmænd” hjem med solide nederlag på henholdsvis 7-1 og 13-4. Så der var lagt i kakkelovnen til en omgang BANK.
KFUM’s normale opstilling er den klassiske 4-3-2-1 – eller som vi kalder den: juletræsformationen.
Men denne aften havde trænerteamet tænkt nyt. Der skulle spilles 4-4-1-1 – en slags buttet juletræsformation, hvor toppen godt nok vejede lidt fra side til side i vinden.
Og starten blev… lad os bare sige, at den ikke gav anledning til den store optimisme.
Kampen føltes knapt at være gået i gang, før Kjellerup havde bragt sig foran 2-0. Det lignede desværre en gentagelse af de tidligere kampes kedelige tendens.
Men så skete der noget.
Som om pigerne pludselig fandt hinanden i (lys)kæderne.
Spillet blev bedre og bedre. Pigerne begyndte at finde hinanden, spillede sig ud af presset og arbejdede for hinanden. Og pludselig var det ikke længere Kjellerup, der sad på kampen.
Det var KFUM.
Og fuldt fortjent kunne pigerne herefter fejre hele tre mål – på tre forskellige måder: ét fra langskud, ét efter et indlæg og ét på en friløber.
Fantastisk.
Men det var ikke kun offensiven, der fungerede. I den anden ende blev der lukket fuldstændig ned. Der blev tacklet hårdt – men godt. Der blev tæmmet bolde, spillet gode afleveringer ud af presset og taget masser af løb for hinanden.
Kort sagt: et arbejdsraseri af en anden verden.
Ved pausen var beskeden klar:
Uanset hvordan 2. halvleg ville forløbe, så var kampen allerede en kæmpe succes.
Men… skal vi ikke prøve at fortsætte?
Det var pigerne helt med på.
Og det gjorde de så.
Den ene angrebsbølge efter den anden skyllede mod Kjellerups mål i 2. halvleg. Flere mål blev hamret ind – på forskellig vis og af forskellige piger – mens arbejdsindsatsen fortsatte ufortrødent.
Kjellerup blev holdt nede på blot ét mål i 2. halvleg.
Og da slutfløjtet endelig lød, var det en realitet:
KFUM havde vundet!
6-3!
Den første sejr på 11-mandsbanen var i hus efter 11 nederlag.
12. gang var lykkens gang.
Og endelig. Endelig. Endelig kunne pigerne synge deres sejrssang.
Det var en forløsning, der kunne mærkes.
Ekstra hyggeligt var det, at flere af Kjellerups piger i forvejen var velkendte ansigter for KFUM-pigerne fra blandt andet fodboldskolen i KFUM og SIF-Q-træninger. Så selvom der blev kæmpet intenst på banen, var der masser af smil og gensyn efter kampen.
Og så var der selvfølgelig forældrene.
Der var stort fremmøde på sidelinjen – noget pigerne elsker – og efter kampen lød det blandt andet:
“Det kan ikke fortælles – det SKAL opleves. Sikke en kamp, og pigerne spillede fantastisk!”
Og:
“Sikke en oplevelse! En kæmpe holdpræstation.”
Det er svært at være uenig.
For kampen handlede om meget mere end tre point.
Den handlede om at blive ved, selv når resultaterne udebliver. Om at holde fast i hinanden. Om at have det sjovt sammen. Og om pludselig at opleve, at alt det hårde arbejde giver pote.
11 kampe uden point.
12. kamp – 6-3-sejr.
Og en flok U14-piger, der endelig kunne synge den sang, de så længe havde ventet på at få lov til at synge. 💙⚽


Skriv et svar